Okay, jeg vil så gerne forklare, hvorfor fanden bloggen står så stille som den gør. Der er heller ikke ret mange der besøger den længere, og forstår vel inderst inde godt selv hvorfor. Jeg er i en svær periode for tiden - måske er det mine teenage gener der tager over, men jeg er simpelthen så umulig. Jeg er ked af det, sur, utrilfreds, og irriterre folk. Jeg er rent ud sagt virkelig nederen. Jeg ødelægger de fleste af de venskaber jeg har fået bygget op det sidste halve år, på baggrund af ligegydlige ting. Mine forældre forstår mig heller ikke, og jeg trænger bare sådan til noget hjælp..
Problemet er, jeg ved ikke hvilken hjælp jeg har brug for. Jeg har meget været inde på piger, fordi jeg var overbevist om, at de kunne give mig det her boost jeg havde brugt. Jeg har aldrig haft lyst til en kæreste - eller sex for sagsskyld. Men jeg har haft lyst til kærlighed og omsorg. Et venskabeligt kys, hvisd er overhovedet er noget der hedder det. Det er blevet mere og mere sådan, at dem jeg snakker med, har jeg aldrig mødt - hvilket jeg inderst inde jo godt ved der skidt. Men de bekræfter mig på en eller anden måde - derfor bliver jeg ved.
Jeg har ikke ondt af mig selv, eller er ked af det og negativ overfor andre. Det er noget der gemmer sig indeni. Jeg synes selv jeg er super sjov, og venlig - og er bestemt ikke grim. Men jeg er jo i konstant udvikling, både som blogger - men også som menneske. Nogle gange så tror jeg mange af jer, glemmer der sidder et menneske bag skærmen, som måske har rigtig mange andre ting at tænke på, end at få lavet en video blog - eller en ny konkurrence for den sags skyld. Det gør faktisk ondt på mig, fordi jeg af ren natur har det så dårligt med at skuffe folk. Jeg vil SÅ gerne bare kunne gøre alle i verden glade. Og det kan jeg ikke. Men i forsøget på det, glemmer jeg helt mig selv, og nu er det på tide jeg får plejet mig selv og min psyke, og forbereder mig på et godt comeback - både her på bloggen, men også i det virkelige liv.
3 søde tanker:
Hvor er det sødt skrevet.. Har også selv de tider! :)
Jeg kender det godt. Du skal slet ikke bekymre dig om bloggen så længe, du har det sådan, du skulle hellere bekymre dig om dig selv, for det er dig, der kommer i første række. Nogengange skal man finde sin indre egoist frem og glemme folk omkring sig, så man kan få det godt igen. Så vil de med garanti også have det bedre sammen med dig. :)
Wow. Det lyder fuldstændig som noget jeg selv har skrevet en gang. Jeg er i chok! Har aldrig troet jeg var speciel eller et enestående eksemplar på at have det sådan der, men altså - det er bare anderledes at få det bekræftet.
Men nu kan jeg se det. Det er de skide teenagehormoner der går ind og fucker med ens hjerne og psyke. Det kunne jeg godt have været foruden, og tror at hvis du har det ligesom mig, og så selv bestemt være det for uden.
Send en kommentar